Influencere modtager alt fra tøj og kosmetik til rejser, events, hotelophold, biludlån og oplevelser, som ikke har en entydig markedspris.

Endnu mere komplekst bliver det, når influenceren modtager digitale aktiver som credits & point, licenser, online memberships, skins/mods, og NFT/SFTs.

Selv når der findes en pris, er spørgsmålet, hvilken pris der faktisk er den rigtige.

Udgangspunktet er, at goder skal værdiansættes til markedsværdien, men markedsværdi er ikke en objektiv størrelse. Der vil ofte være et spænd af potentielt anvendelige værdier.

Markedsværdien er et skøn, og skøn er altid konfliktfyldte. Hvad er markedsværdien af en limited edition‑taske, der er udsolgt, et hotelophold med dynamiske priser, et event uden billetsalg, en PR‑sample eller credits/point til at købe produkter på en webshop. Det er netop her, sagerne bliver vanskelige, for der findes sjældent én korrekt pris.

En udbredt misforståelse er, at værdien kan sættes til virksomhedens indkøbspris. Det kan den ikke. Skattestyrelsen ser på forbrugerens pris, ikke virksomhedens omkostninger.

Et produkt, der har kostet virksomheden 500 kr. at producere, men sælges for 2.500 kr., skal værdiansættes til 2.500 kr., uanset om influenceren selv ville have købt det.

Oplevelser og ydelser er endnu mere komplekse. Et hotelophold kan have en listepris, en kampagnepris, en dynamisk pris eller en intern samarbejdspris, og nogle gange eksisterer der slet ikke en officiel pris.

I kontrolsager lægger Skattestyrelsen sig typisk på den højeste realistiske markedspris, hvis dokumentationen mangler. Det gør manglende dokumentation til en reel økonomisk risiko.

Produkterne bliver ikke lettere at håndtere, når de ikke sælges. Pre‑release produkter, prototyper og PR‑samples har ingen officiel markedspris, og Skattestyrelsen foretager derfor et skøn baseret på sammenlignelige produkter.

Det giver en betydelig usikkerhed, og værdien ender ofte højere, end influenceren forventer. Rejser og events består typisk af flere elementer som fly, hotel, transport, mad, aktiviteter og merchandise. Hvis influenceren modtager hele pakken, men kun omtaler dele af den, skal hele værdien alligevel beskattes. Det gælder også, selvom virksomheden kun har “betalt for” en story eller et opslag.

I praksis ser man en tydelig tendens i Skattestyrelsens kontrolarbejde:

• Hvis influencerens dokumentationen er mangelfuld, skønner Skattestyrelsen værdien
• Hvis der findes flere mulige priser, vælger Skattestyrelsen den højeste
• Hvis influenceren ikke kan dokumentere returnering, beskattes hele værdien.

Det betyder, at den største risiko ikke ligger i selve skattepligten, men i manglen på dokumentation og en forsvarlig dokumenterbar værdiansættelse.

Den eneste reelle løsning er, at influenceren og virksomheden (kunden) i aftalen fastlægger og dokumenterer produktets eller ydelsens pris på modtagelsestidspunktet.

Med en skriftlig aftalt pris for den modtagne vare eller ydelse med dokumentation i form af screenshots af virksomhedens prisniveau for varen/ydelsen vil du stå væsentligt stærkere i en skattekontrol. 

Det er ikke glamourøst, men det er nødvendigt.

Har du fået en kontrolanmodning fra Skattestyrelsen, er du altid velkommen til at kontakte mig