Lebech Law – Jurist K. Lebech (LL.M, HD-R)

Access to Danish customers – from webshop to full establishment

admin — Fri, 28 Aug 2026 08:42:02 +0000

Foreign businesses wishing to enter the Danish market have many options; from a low‑commitment digital presence to full incorporation of a Danish company. Denmark is an attractive market with stable conditions and high‑spending consumers, but also a market with detailed regulations and high consumer expectations. Below is an overview of the most common establishment models, from the least to the most comprehensive.

1) Danish webshop: pure digital presence

The least committing way to test the Danish market is to set up a webshop and target marketing towards Danish customers.

As long as the business has no physical presence in Denmark, this does not trigger registration with the Danish Business Authority or Danish tax liability. However, the business must still comply with Danish legislation such as the Consumer Contracts Act, the Sale of Goods Act, the E‑commerce Act, the Marketing Practices Act, and Danish data protection rules.

VAT rules are often the biggest practical challenge, as sales to Danish private customers may quickly trigger the obligation to use the One Stop Shop (“OSS”) scheme or register for Danish VAT. Many foreign businesses are also surprised by Danish consumers’ high expectations regarding delivery, returns, and customer service.

2) E‑commerce via dropshipping: market access without own infrastructure

A closely related model is selling to Danish customers through platforms such as Amazon, Zalando or Shopify.

Legally, the same rules apply as for your own website, but practically it is often easier to handle logistics, payments and returns through the platform’s systems.

The challenge is that Danish customers expect fast delivery and easy returns, and platforms often require Danish VAT registration or OSS-registration.

Consumer rights etc. still follow Danish law, and warranty rules are strictly enforced.

3) Agent, commissionaire or distributor: local access without own operations

Agent: acts on behalf of the business

An agent represents the foreign business directly and acts on its behalf. Agency agreements are regulated by the Danish Commercial Agents Act, which grants the agent strong rights, including compensation upon termination. Some parts of the Act can be derogated from in the agreement.

The agent may negotiate or conclude agreements that bind the foreign business directly. The foreign business fulfils the agreement directly towards the Danish customer.

This authority to bind the business often triggers Danish tax liability. A foreign business becomes taxable in Denmark if the agent has or in practice exercises authority to conclude binding agreements. Even without formal authority, the foreign business may become taxable if the agent effectively acts as the company’s extended arm in Denmark.

Therefore, the agency model carries a significant likelihood of Danish tax liability.

Commissionaire: acts in own name but on behalf of the business

A commissionaire acts in its own name but on behalf of the foreign business. The arrangement is regulated by the Danish Commission Act and is a hybrid between agent and distributor.

The Danish customer contracts with the commissionaire, after which the foreign business fulfils the agreement towards the commissionaire. The underlying foreign business is therefore “hidden” from the Danish end‑customer.

The risk of Danish tax liability is not insignificant. If the commissionaire effectively has authority to bind the foreign business, is closely integrated into its sales organisation, or if the business has physical presence at the commissionaire’s premises, Danish tax liability may arise.

Distributor: acts in own name and for own account

A distributor purchases products from the foreign business and resells them in its own name and for its own account.

The distributor is an independent operator, and distribution does not normally trigger Danish tax liability for the foreign business.

4) Posting of employees: temporary work with Danish requirements

Posting of workers is common in construction, installation and consultancy. The Posting of Workers Act requires, among other things, that employees receive Danish minimum terms, and the business must register in the RUT register and, where relevant, obtain Danish authorisation. Social security typically requires an A1 certificate.

If posted employees work regularly in Denmark, stay for extended periods, or perform activities that constitute a significant part of the foreign business’s core operations, their presence may trigger Danish tax liability.

In practice, RUT registration is one of the most overlooked obligations. Occupational health and safety requirements are detailed and require preparation.

5) Joint venture or strategic partnership: shared control and local anchoring

A joint venture can be an effective market entry, especially in industries with high entry barriers such as medtech, fintech or industrial services. Denmark has no specific joint venture legislation, so a detailed contractual framework is required covering governance, authority, dispute resolution, capital contributions, IP rights, allocation of revenue & costs, and exit mechanisms.

In practice, the biggest challenge is ensuring a stable cooperation between Danish and foreign businesses, as cultural differences in management style and decision‑making can create friction.

6) Franchise: market access through concept licensing

Franchising is relevant for retail, services and hospitality. Denmark has no specific franchise act, so — as with joint ventures — a detailed franchise agreement is required. The franchisor must ensure that the franchisee follows the concept while respecting Danish rules on business autonomy.

In practice, franchising requires a strong contractual framework, a robust control system and ongoing support. Poor performance by one franchisee can damage the entire brand.

7) Branch / permanent establishment: physical presence without a separate company

When the foreign business operates through a fixed physical presence in Denmark, a permanent establishment arises, and the business must register a branch with the Danish Business Authority.

The branch must have a Danish address where authorities can contact it. A branch manager must be appointed with authority to enter into agreements on behalf of the foreign company.

A branch is not a separate legal entity but part of the foreign parent company, which is directly liable for the branch’s obligations.

The foreign business becomes taxable in Denmark on income attributable to the branch. The branch must keep accounts, prepare financial statements and report Danish taxable income and VAT.

In practice, a branch requires almost the same administration as a Danish company, but without the benefit of limited liability.

It is also possible to register a Danish branch without Danish tax liability. Danish tax liability depends on whether the foreign business’s activities in Denmark constitute a permanent establishment.

8) Incorporation of an ApS or A/S: full Danish company establishment

The most comprehensive form is incorporating a Danish limited liability company. An ApS requires DKK 20,000 in share capital, while an A/S requires DKK 400,000. An ApS generally offers the same advantages as an A/S, although an ApS is prohibited from offering its shares to the public.

Share capital is an equity reserve that cannot be distributed to owners but may be invested in other assets. The key requirement is that equity must always at least be equal the share capital. If more than half the share capital is lost, management has a duty to act.

The company is incorporated with a foundation document, articles of association, shareholder register, registered director and a bank account with documented paid‑in capital. The company must have a Danish address where authorities can contact it. The registered director may reside abroad, however this may have tax implications in the director’s home country.

The company is taxed at 22% under the Danish Corporation Tax Act and must file annual financial statements under the Danish Financial Statements Act. Smaller companies meeting thresholds for balance sheet, net turnover and average number of employees may opt out of audit.

In practice, operations are the biggest challenge, as a Danish company requires ongoing bookkeeping, VAT reporting, filing of financial & tax statements, payroll administration and contact with authorities.

Ready to enter the Danish market? I handle the entire setup. From first digital presence to full Danish establishment. Contact me when you’re ready for the next step.

The post Access to Danish customers – from webshop to full establishment first appeared on Lebech Law - Jurist K. Lebech (LL.M, HD-R).

De 6 største fejl i en skattekontrol

admin — Thu, 07 May 2026 04:48:18 +0000

Når Skattestyrelsen sender en kontrolanmodning, reagerer mange skatteydere for hurtigt eller for sent og ofte på en måde, der gør sagen unødigt vanskelig. Her er de seks fejl, der går igen i mange sager, og som man bør undgå fra første dag.

For hurtigt svar uden at forstå sagen

En kontrolanmodning er ikke en løs forespørgsel. Den er målrettet og bygger som regel på data, Skattestyrelsen allerede har indhentet. Mange skynder sig at sende bilag eller forklaringer uden at forstå, hvad Skattestyrelsen faktisk undersøger eller reelt vil have svar på.

Det kan f.eks. være, at en selvstændig modtager en kontrolanmodning, hvor Skattestyrelsen beder om dokumentation for “udgifter relateret til virksomheden i 2022”. Han antager, at det handler om fradrag generelt, og sender derfor hele sin Dropbox‑mappe med bilag, bankudtog og interne noter.

Her er det helt afgørende at forstå, hvad Skattestyrelsen faktisk vil have dokumentation for. At få Skattestyrelsen til at konkretisere uklarheder i deres kontrolanmodning er ofte “guld værd”.

Tro at en forklaring er nok

Skattestyrelsen arbejder ikke med mundtlige forklaringer. De arbejder med dokumentation. En god historie uden plausibel dokumentation flytter ikke noget og kan gøre sagen værre, fordi den skaber tvivl om troværdigheden.

Et eksempel er, at en skatteyder bliver bedt om at dokumentere en række større MobilePay‑overførsler, som Skattestyrelsen har matchet med skatteyders bankkonto. Han forklarer, at pengene “bare er tilbagebetalinger fra venner”.

Uden dokumentation for et låneforhold eller udlæg vil en sådan forklaring blive afvist uden videre af Skattestyrelsen. Skatteyder vil blive beskattet og opkrævet moms af overførslerne.

Overse frister eller bede om udsættelse for sent

Fristerne i en kontrolsag er ikke vejledende. Hvis du ikke reagerer i tide, kan Skattestyrelsen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag og foretage et skøn over dine skattepligtige indtægter eller fratage dine fradrag.

Overser du klagefrister, mister du muligheden for at klage over afgørelsen eller indbringe afgørelsen for domstolene. Skattestyrelsens afgørelse bliver med andre ord “endelig”.

Når afgørelsen er endelig, kan Skattestyrelsen oversende kravet til inddrivelse ved Gældsstyrelsen, der råder over indgribende foranstaltninger som lønindeholdelse og pantefogedudlæg.

Det kan derfor ikke betones nok, hvor vigtigt det er at overholde Skattestyrelsens frister.

Undervurdere hvad sagen kan udvikle sig til

Mange tror, at Skattestyrelsen “bare vil se nogle bilag”. Men en kontrolanmodning er første skridt i en egentlig sag mod dig, der kan medføre massive efterbetalingskrav, renter og bøder.

Alt, hvad du sender ind, bliver en del af sagsmaterialet og kan bruges i en senere afgørelse.

Behandl derfor sagen seriøst fra start. Sørg for, at alt, hvad du indsender, er korrekt, konsistent og gennemarbejdet.

Få AI til at svare Skattestyrelsen

Skattesager behandles af mennesker i Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten og ultimativt domstolene. De ser med det samme, hvis partsindlæg eller klager er skrevet af AI.

Forkerte domshenvisninger, misforståede regelhenvisninger eller uholdbar juridisk argumentation rammer troværdigheden i din sag, og du minimerer dine chancer for at få medhold.

Argumentationen bliver generel, teoretisk og forholder sig ikke helt konkret til bilagene og sagens faktiske forhold. Det kræver menneskelig indsigt, situationsforståelse og strategi. Det er netop her din skattesag vindes.

Vente for længe med at få hjælp

En stor del af de sager, der ender med ekstra skatteopkrævninger, kunne være undgået, hvis skatteyderen havde fået juridisk repræsentation tidligere. Når først Skattestyrelsen har truffet afgørelse, er det langt sværere at få sagen ændret.

Staten tilbyder netop at dække 50 % eller 100 % af dine udgifter til juridisk repræsentation i sagen. Der er ingen grund til at stå alene.

Få en juridisk repræsentant, så snart du modtager kontrolanmodningen. Det sparer både tid, penge og frustrationer.

Skriv eller ring til mig

The post De 6 største fejl i en skattekontrol first appeared on Lebech Law - Jurist K. Lebech (LL.M, HD-R).

SKAT vil kontrollere de sparsommelige

admin — Sun, 08 Mar 2026 06:27:50 +0000

Skattestyrelsen har meldt ud, at hovedaktionærer med “urealistisk lavt privatforbrug” nu bliver et særligt kontrolmål.

Det lyder umiddelbart som et legitimt værktøj i kampen mod sort økonomi, men udmeldingen rejser alvorlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. For hvad betyder det egentlig, når staten vurderer, at en borger lever “for billigt”? Og hvor går grænsen mellem reel sparsommelighed og skattemæssig mistanke?

Privatforbrugsberegningen er et af Skattestyrelsens mest anvendte kontrolredskaber, men også et af de mest usikre. Beregningen bygger på skønnede udgifter, standardiserede forbrugstal og antagelser om, hvordan en gennemsnitlig familie lever.

Den tager derimod ikke højde for individuelle forhold som arv, gaver, opsparing, lån mellem familiemedlemmer, mellemregninger, indkomstdeling mellem ægtefæller eller perioder med bevidst lavt forbrug. Selv små fejl i regnskaber eller indberetninger kan få privatforbruget til at fremstå “urealistisk lavt”, og erfaringen viser, at Skattestyrelsens beregninger ofte indeholder netop sådanne fejl.

Når en beregning viser et lavt privatforbrug, bliver det i praksis ofte borgeren, der skal bevise, at der ikke er udeholdt indkomst eller bogført private udgifter i selskabet.

Formelt har Skattestyrelsen bevisbyrden, men i sager om privatforbrug forskydes byrden hurtigt til skatteyderen, som nu skal dokumentere private forhold, der kan ligge flere år tilbage. Mange af disse forhold dokumenteres ikke formelt i hverdagen. Eksempelvis kontante gaver, uformelle familielån eller en husholdningsøkonomi, hvor ægtefællen dækker en større del af udgifterne.

Når Skattestyrelsen samtidig begår fejl i beregningerne, bliver retssikkerhedsproblemet tydeligt: Borgeren skal ikke blot forklare sit liv, men også rette op på myndighedens egne misforståelser.

Hovedaktionærer er særligt udsatte, fordi deres økonomi ofte er tæt forbundet med selskabet. Mellemregninger, udlæg, refusioner og bogføringsmæssige forskydninger kan få privatforbruget til at se lavt ud, uden at der er udeholdt en eneste krone.

Dette gælder f.eks. flere hovedaktionærer i start ups, hvor ejerne vitterligt lever på en sten for at kunne re-investere så mange penge i driften som muligt.

Alligevel kan sådan forhold udløse kontrol, alene fordi tallene ikke passer ind i Skattestyrelsens standardiserede forbrugsmodel. Og så skal hovedaktionærerne bruge massive mængder tid og penge på at afkræfte Skattestyrelsen i deres formodning om skatteunddragelse.

Det grundlæggende problem er proportionalitet. Det er legitimt, at Skattestyrelsen kontrollerer, hvor der er reel risiko for skatteunddragelse. Men når kontrol udløses alene af et statistisk lavt privatforbrug, uden konkret mistanke, risikerer vi en glidebane, hvor almindelig sparsommelighed bliver gjort mistænkelig.

Det er ikke ulovligt at leve billigt, og det bør ikke være nok til at udløse en sag, hvor borgeren i praksis skal bevise sin uskyld.

Sparsommelighed er ikke en skattefejl, og retssikkerheden må ikke sættes over styr i jagten på dem, der lever anderledes end gennemsnittet.

Kontakt mig, hvis du har modtaget en venlig påmindelse fra Skattestyrelsen – det kan udvikle sig til en større sag end nødvendigt, hvis du ikke får professionel assistance så tidligt som muligt.

The post SKAT vil kontrollere de sparsommelige first appeared on Lebech Law - Jurist K. Lebech (LL.M, HD-R).

Den dyreste fejl influencere begår

admin — Sat, 24 Jan 2026 08:35:40 +0000

Skattestyrelsen har ved udgangen af 2025 meddelt, at de har konkret fokus på at kontrollere influencere og “digital creators”.

Influencere er pga. deres synlighed online lette at kontrollere. Det kræver blot et par swipe på Instragram eller TiKTok at finde frem til de danske influencere, hvorefter det er en smal sag for skattemedarbejderne at sende en kontrolanmodning i E-Boks.

I 2025 har Skattestyrelsen konstateret indberetningsfejl i 9/10 tilfælde, hvilket har ført til store ekstraopkrævninger med renter, skattetillæg og bøder. Kontrollen vil derfor fortsætte ind i 2026 og formentlig også 2027.

Når man arbejder med beskatning af influencere, er det sjældent selve skattepligten, der giver problemer. Den del er forholdsvis klar: modtager du en vare eller ydelse for at anmelde, promovere, markedsføre eller på anden måde udbrede det, er værdien af varen eller ydelsen skattepligtig indkomst og skal på årsopgørelsen.

Du kan samtidig trække dine driftsudgifter fra: de udgifter du har haft til at skabe indkomsten. For influencere er det typisk kamera, mobil, laptop, mikrofon, stativer, gimbals, abonnement til redigeringsprogrammer og eksponering via sociale medier.

Influencere kan beskattes som selvstændige erhvervsdrivende, honorarmodtagere eller hobbyvirksomhed. Har influenceren stiftet en enkeltmandsvirksomhed eller ApS og driver sin virksomheds derigennem, er der ikke tvivl om beskatningstypen.

Det er sjældent en holdbar argumentation overfor Skattestyrelsen at påstå, at man har fået en rejse til Bali uden et krav fra rejsebureauet om at promovere rejsebureauet under rejsen.

Det er derimod værdiansættelsen af varen eller ydelsen, der giver anledning til tvivl. Med værdiansættelse mener jeg – hvad skal du indberette på årsopgørelsen, når du f.eks. modtager en BMW iX3 i 3 måneder for at promovere den.

Moms for influencere og digital creators er et kapitel for sig, som jeg skriver om i en senere artikel.

Influencere modtager alt fra tøj og kosmetik til rejser, events, hotelophold, biludlån og oplevelser, som ikke har en entydig markedspris.

Endnu mere komplekst bliver det, når influenceren modtager digitale aktiver som credits & point, licenser, online memberships, skins/mods, og NFT/SFTs.

Selv når der findes en pris, er spørgsmålet, hvilken pris der faktisk er den rigtige.

Udgangspunktet er, at goder skal værdiansættes til markedsværdien, men markedsværdi er ikke en objektiv størrelse. Der vil ofte være et spænd af potentielt anvendelige værdier.

Markedsværdien er et skøn, og skøn er altid konfliktfyldte. Hvad er markedsværdien af en limited edition‑taske, der er udsolgt, et hotelophold med dynamiske priser, et event uden billetsalg, en PR‑sample eller credits/point til at købe produkter på en webshop. Det er netop her, sagerne bliver vanskelige, for der findes sjældent én korrekt pris.

En udbredt misforståelse er, at værdien kan sættes til virksomhedens indkøbspris. Det kan den ikke. Skattestyrelsen ser på forbrugerens pris, ikke virksomhedens omkostninger.

Et produkt, der har kostet virksomheden 500 kr. at producere, men sælges for 2.500 kr., skal værdiansættes til 2.500 kr., uanset om influenceren selv ville have købt det.

Oplevelser og ydelser er endnu mere komplekse. Et hotelophold kan have en listepris, en kampagnepris, en dynamisk pris eller en intern samarbejdspris, og nogle gange eksisterer der slet ikke en officiel pris.

I kontrolsager lægger Skattestyrelsen sig typisk på den højeste realistiske markedspris, hvis dokumentationen mangler. Det gør manglende dokumentation til en reel økonomisk risiko.

Produkterne bliver ikke lettere at håndtere, når de ikke sælges. Pre‑release produkter, prototyper og PR‑samples har ingen officiel markedspris, og Skattestyrelsen foretager derfor et skøn baseret på sammenlignelige produkter.

Det giver en betydelig usikkerhed, og værdien ender ofte højere, end influenceren forventer. Rejser og events består typisk af flere elementer som fly, hotel, transport, mad, aktiviteter og merchandise. Hvis influenceren modtager hele pakken, men kun omtaler dele af den, skal hele værdien alligevel beskattes. Det gælder også, selvom virksomheden kun har “betalt for” en story eller et opslag.

I praksis ser man en tydelig tendens i Skattestyrelsens kontrolarbejde:

Hvis influencerens dokumentationen er mangelfuld, skønner Skattestyrelsen værdien
Hvis der findes flere mulige priser, vælger Skattestyrelsen den højeste
Hvis influenceren ikke kan dokumentere returnering, beskattes hele værdien.

Det betyder, at den største risiko ikke ligger i selve skattepligten, men i manglen på dokumentation og en forsvarlig dokumenterbar værdiansættelse.

Den eneste reelle løsning er, at influenceren og virksomheden (kunden) i aftalen fastlægger og dokumenterer produktets eller ydelsens pris på modtagelsestidspunktet.

Med en skriftlig aftalt pris for den modtagne vare eller ydelse med dokumentation i form af screenshots af virksomhedens prisniveau for varen/ydelsen vil du stå væsentligt stærkere i en skattekontrol.

Det er ikke glamourøst, men det er nødvendigt.

Har du fået en kontrolanmodning fra Skattestyrelsen, er du altid velkommen til at kontakte mig

The post Den dyreste fejl influencere begår first appeared on Lebech Law - Jurist K. Lebech (LL.M, HD-R).

Må Skattestyrelsen gå ind på privat grund?

admin — Mon, 05 Jan 2026 05:00:29 +0000

Skattestyrelsens kontrolarbejde begynder som regel ved skrivebordet, hvor skatteyder bliver bedt om at indsende dokumentation for fradrag eller oplysninger om indkomst og gevinster, der ikke fremgår af årsopgørelsen eller oplysningsskemaet.

Der er imidlertid fortsat behov for, at Skattestyrelsen foretager fysisk kontrol for at efterprøve indsendt dokumentation eller afdække ikke‑indberettede virksomhedsaktiviteter.

Dette kan være aktuelt ved mistanke om sort omsætning, fiktive virksomheder og stråmandskonstruktioner, kontrol af betalingssystemer, bygge- og håndværksarbejde på privat grund samt manglende ansættelsesforhold og kontant lønbetaling.

Grundloven fastlægger rammerne for Skattestyrelsens kontrolbeføjelser på privat grund. Efter § 72 er boligen ukrænkelig; husundersøgelser og beslaglæggelser kan kun ske med retskendelse, medmindre der i lov er hjemlet en særlig undtagelse.

Skattestyrelsens kontrolbeføjelser afhænger af, om du er erhvervsdrivende eller privat, og om der er mistanke om strafbare forhold.

Erhvervsdrivende

Dansk skattelovgivning giver Skattestyrelsen vidtgående muligheder for at foretage kontrol på en erhvervsdrivendes private lokaliteter.

Hvis det vurderes nødvendigt, har Skattestyrelsen ret til at få adgang til virksomhedens lokaler uden at indhente retskendelse. Dette gælder også erhvervsdelen af en privat bolig, f.eks. et hjemmekontor. Politiet kan om nødvendigt bistå med at skaffe adgang.

Adgangen er dog ikke ubegrænset. Kontrollen skal gennemføres under iagttagelse af en række krav:

Kontrollen skal være proportionel – oplysningerne må ikke kunne indhentes ved mindre indgribende midler.
Kontrollen skal som udgangspunkt varsles skriftligt senest 14 dage før med angivelse af begrundelse og hovedformål – varsling kan dog undlades, hvis formålet ellers forspildes.
Kontrollanterne skal vejlede skatteyder om retten til at lade sig repræsentere af jurist, advokat, revisor eller anden rådgiver.
Kontrollanterne skal uopfordret legitimere sig.
Kontrollen skal gennemføres så skånsomt som muligt og må ikke vække unødig opsigt hos f.eks. kunder eller samarbejdspartnere.
Kontrollanterne skal udarbejde rapport over kontrolbesøget.

Hvis Skattestyrelsen tilsidesætter disse krav, kan kontrollen og den indhentede dokumentation i visse tilfælde erklæres ugyldig og dermed ikke indgå i skattesagen.

Private

Selvom du ikke driver selvstændig virksomhed, kan du alligevel blive udsat for skattekontrol. Det kan f.eks. ske ved mistanke om privat brug af firmabil, ikke‑indregistrerede udenlandske biler på privatadressen, udlejningsaktivitet der ikke indberettes eller påstået fraflytning fra Danmark såvel som udenlandsdanskeres længerevarende ophold i Danmark.

Den private bolig, som ikke anvendes til erhverv (heller ikke som kontorfacilitet), er beskyttet mod skattekontrol. Her kræves retskendelse for at gennemføre kontrol. En byretsdommer skal sikre, at betingelserne er opfyldt, herunder konkret begrundet mistanke om lovbrud, nødvendighed, væsentlighed og proportionalitet.

Forsøger Skattestyrelsen – uden en retskendelse – at skaffe sig adgang til privat grund (uden erhvervsdel), er det et klart brud på retsplejelovens regler, og du bør straks søge juridisk bistand.

Skattestyrelsen er dog berettiget til at observere fra offentlig vej, så længe der ikke er tale om varig overvågning eller særligt indgribende metoder som telelinser eller droner.

Domstolene har i praksis accepteret fotos af biler i indkørsler og byggeaktiviteter på privat grund som bevis.

Særligt om skattestraffesager

Ved konkret mistanke om strafbare forhold, f.eks. ved omfattende sort arbejde, skal Skattestyrelsen overholde yderligere retssikkerhedsgarantier. Det omfatter bl.a. skatteyders ret til ikke at opfylde oplysningspligten af hensyn til selvinkriminering samt ret til beskikket forsvarer ved sigtelse eller afhøring.

Kontrol i en skattestraffesag skal som udgangspunkt ske ved ransagning, hvilket kræver retskendelse. Skattestyrelsen anser sig dog berettiget til at gennemføre kontrol hos erhvervsdrivende på privat grund uden retskendelse, hvis formålet alene er at “opgøre skattekravet” og ikke at dokumentere et strafansvar.

Hvor grænsen går i praksis er vanskelig at fastlægge. Oplysninger indhentet til opgørelse af skattekravet vil ofte kunne anvendes til at dokumentere strafansvar, hvilket rejser betydelige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

Kontakt mig straks, hvis du eller din virksomhed er under skattekontrol.

The post Må Skattestyrelsen gå ind på privat grund? first appeared on Lebech Law - Jurist K. Lebech (LL.M, HD-R).

Lebech Law – Jurist K. Lebech (LL.M, HD-R)

Access to Danish customers – from webshop to full establishment

De 6 største fejl i en skattekontrol

For hurtigt svar uden at forstå sagen

Tro at en forklaring er nok

Overse frister eller bede om udsættelse for sent

Undervurdere hvad sagen kan udvikle sig til

Få AI til at svare Skattestyrelsen

Vente for længe med at få hjælp

SKAT vil kontrollere de sparsommelige

Den dyreste fejl influencere begår

Må Skattestyrelsen gå ind på privat grund?